Højesteret sætter punktum for omstridt lejeprisfastsættelse i blandede ejendomme

Dansk erhvervsejendomsmarked skal omstille sig til nye regler. Højesteret har i dommen GD 2024/43 H slået fast, at udlejere ikke længere kan bruge lejepriser fra rene boligejendomme som sammenligningsgrundlag, når de skal fastsætte leje i ejendomme, der kombinerer erhvervs- og boligformål. Afgørelsen markerer et afgørende skæringspunkt for praksis i huslejenævnene og rejser vigtige spørgsmål om, hvordan erhvervsejendomme skal værdiansættes fremover.

For tusindvis af dansk ejendomme – særligt i større byer hvor blandet erhvervs- og boligudnyttelse er almindelig – får dommen konkrete økonomiske konsekvenser. Udlejere, som i årevis har tilpasset deres huslejer efter sammenligningslejemål fra naboejendomme, der alene var bebygget med lejligheder, må nu regne om.

Den juridiske afgørelse ændrer praksis på hustler

Højesteret fastslår klart, at der ikke kan drages retvisende sammenligninger mellem lejemål i ejendomme med fundamentalt forskellig karakter og anvendelse. En beboelsesejendom, hvor alle kvadratmeter er dedikeret til boliger, skaber ikke et brugbart sammenligningsgrundlag for en ejendom, hvor butikker, kontorer eller andre erhvervsfunktioner udgør en væsentlig del af byggeriet.

Baggrunden for afgørelsen ligger i, at lejeprisen i erhvervsejendomme påvirkes af helt andre faktorer end prisen for rene boliglejemål. Erhvervslokaler værdiansættes efter potentiel omsætning, beliggenheds attraktivitet for handelsfunktioner, og mulighed for at tiltrække lejertyper, der genererer højere indtjening. Boliglejemål fastsættes traditionelt efter andet – blandt andet efter størrelse, vedligeholdt standard og kommune.

For huslejenævnene og domstolene har denne forvirring skabt mange tvister. Når en udlejer argumenterede for høj leje i et erhvervslokale på baggrund af, at sammenlignelige beboelsesejendomme i området havde høj leje, var der ingen klar juridisk norm for at afvise sammenligningen. Det ændres nu med Højesterets afgørelse.